Frygt og Lede i Nørre Snede

Det følgende uddrag er taget fra Gunnar 'Gonzo' Jørgensens opsigtsvækkende debutroman, "Nørre Snede Outlaws", der bl.a. er blevet kaldt "en opsigtsvækkende debut" (Politikken) og "Gonzo Gunnars første udgivelse" (Information). Og de bevingede ord falder ikke hult. Igennem syv måneder fuldte den journalistiske blodhund, Gonzo Jørgensen, den notoriske knallertbande, kun kendt i offentligheden som, Nørre Snede Outlaws. Aldrig før har en journalist været så tæt på banden, ja, Gunnar levede nærmest side om side med disse ikke så lidt farlige elementer. Det blev til en heftig skildring af Outlaw'ens barske liv med vold, træsprit og tunede puch-maxier.

Disclaimer: Redaktionen tager forbehold for eventuelle sammenfald med romanen "Hell's Angels", af Hunter S. Thompson, under påskud af ikke at have læst den....

/Morten Dalsgaard

-----------

Nørre Snede Outlaws
Af Gunnar Jørgensen

Der er noget vulgært og frastødende over det fede svin, som han passerer een i toget, eller på fortovet, eller i Netto for den sags skyld. En unaturlighed i hans korpulente fremtoning og dårlige holdning. Det lange fedtede hård hænger i tjavser og skinner som brun juletræspynt og den lyserøde grisehud er spændt til bristepunktet over det opsvulmede ansigt.

Alligevel er der noget fascinerende ved ham. Noget udefinerbart. Måske er det, den frynsede lædervest med rygmærket bag på - de såkaldte 'Colors', der signalerer Outlawens tilhørsforhold - eller bare den stank af frihed uden ansvar der omgærer ham. Måske er det, når han sætter sig op på sin Puch, og som en usoigneret troldmand manifesterer en overvældende og kraftfuld symbiose af flæsk og hærdet stål, der pløjer sig gennem landevejens sjæl.
Jeg ved det ikke. Det eneste jeg er klar over er, at de syv måneder jeg rullede med Nørre Snede Outlaws, ændrede mig som menneske. Store Henning, Svensker Tommy og Peter Svin har alle brændt sig ind i min sjæl - som ristede bogstaver på en runesten - både på godt og ondt.

Volden er et grundlæggende præmis, for Outlawens tilværelse. Under en fest i Store Hennings forældres ladebygning - var det en erkendelse - jeg på brutal vis måtte indse. Igennem to måneder havde jeg kæmpet for, at opnå knallertbandens, om end ikke anererkendelse, så accept, under den konstante trussel om tæsk. Hvert øjeblik det skulle være kunne disse træsko klædte monstre vende sig mod mig, på den mindste anledning, og ende mine dage så let som ingenting. Drukkammerateriet kunne på et splitsekund forvandles til et mareridt, for mit vedkommende, skulle disse landevejens fedladende ryttere beslutte det. De hadede journalister, og jeg levede fra den første dag i deres vold; faren lå altid lige om hjørnet.
Ikke desto mindre accepterede de min tilstedeværelse, hvilket er mere end man kan sige om Svensker Tommys lige så svenske fætter - Rikart - der på den fatale aften i laden, mødte outlawens sande væsen.

Hele misæren startede med den sædvanlige højlydte stemning, der som regel følger efter indtagelse af voldsomme mængder Star Pilsner og træsprit. Tommys fætter, Rikart - en tynd ung mand hvis uheldige positur og manglende hårvækst øverst på hovedet får ham til, i nogen grad, at ligne det mandlige kønsorgan - var kommet i klammeri med Peter Svin. Peter havde antydet ligheden overfor Rikart, og sluttet af med storgrinende, at udbryde; "Du ligner sgu mere en der hedder Pikart!".
På nævnte tidspunkt havde jeg selv indtaget en god portion træsprit, som den sociale ramme påkræver, og bed ikke videre mærke i hændelsen. Men Pikarts ære var krænket og han havde ikke i sinde, at lade det blive ved det. I stedet gik han udenfor laden, hvor bandens knallerter var linet up i et prægtigt display af forkromet stål og grønne mælkekasser, og væltede Peter Svins kværn.

Det er her gruppedynamikken melder sig, som alt afgørende faktor i den videre udvikling. Outlaw kodekset dikterer sammenhold - een for alle og alle for een - som den helligste af alle regler. Uden den falder broderskabet fra hinanden, og det var derfor alle medlemmer af Nørre Snede Outlaws, selv Pikarts egen kødelige fætter Tommy, faldt over svenskeren, der ikke kunne andet end trygle for sit liv. Outlaw blod er tykkere end vand. Outlaw blod er tykkere end knallertbenzin. Og Outlaw blod er tykkere end det mellem to fætre.

Senere skulle det vise sig, at Pikart fik sin hævn. Han meldte sig ind i en rivaliserende svensk bande, Hulsted Highwaymen, og bed, ved en forsamling på en campingplads i Østjylland, øret af Peter Svin. Jeg oplevede det ikke selv, fordi mine egne bånd til Outlaw-miljøet på det tidspunkt var brudt for bestandig. Men på stille aftener, når hjernen er overladt til sig selv, ser jer dem stadig for mit indre blik: En stolt kortege af motoriserede dæmoner der hersker på landevejene, den ene med kun et halvt øre.

-----------

Gunnar 'Gonzo' Jørgensen er fast skribent ved FLS.