Af Gunnar "Gonzo" Jørgensen.
I kølvandet på B.T.s afsløring af, at adskillige toiletter på Christiansborg lige så godt kunne have været på NASA (ikke rumfartsorganisationen, men dekadences højborg i StinkCity[Kbh. red]), går diskussionen nu højt om politikeres etiske og moralske ansvar. Sammen med revovlerjournalist Mulle Korsbæk, tog undertegnede til Borgen, for at komme til bunds i sagen - og hvis lejligheden bød sig - score noget gratis blow...
Redaktør Morten Dalsgaard var som sædvanlig uundværlig i processen. Således havde han skaffet os audienstid hos Dansk Folkepartis menneskelige ansigt - det omvandrende trækplaster - Morten Messerschmidt, på en gennemdeprimerende november dag.
Ovenpå alt terroren, der tilsyneladende præger det danske verdensbillede lige i tiden, har Christiansborg opgraderet sikkerhedsproceduren, så begge udsendte rapportere måtte gennemgå et omfattende sikkerhedstjek inden adgang var mulig. Mulle gik i første omgang i panik. Når portene først er lukket kommer man ingen vejne før vagterne har kropsvisiteret en, og når man som Mulle, er ganske forfalden til psykedelia [bevidsthedudvidende stoffer red.] kan det være en ret angstfremkaldende oplevelse. I særdeles hvis man har et halvt ark frimærker liggende i lommen. I et snuptag formåede han dog, at sluge hele sit stash inden vagterne blev for nærgående, og bevæbnet med et udvidet sind og en sund dosis alkoholfremkaldt nysgerrighed fortsatte vi mod Messerschmidts kontor.
Da vi ankommer, er Morten ved at pakke sammen ovenpå en hård dag med masser af debat og hvad politikere nu ellers laver. Hans kontor er sparsomt indrettet: Et bord, en stol og en lampe. Det der stikker mest ud er faktisk hans enorme samling af Dolly Parton plakater, der dækker det meste af væggene. Han påstår, af uvisse årsager, at Parton har været en stor inspiration i hans liv. Det og så læren om hinduudnyttelse som udøvet af Sai Baba.
Vi får et par drinks på bordet, og går i gang med interviewet.
Hej Morten
”Hej Gunnar. Hej Mulle.”
Morten, hvilke toiletter skal man besøge for at finde the really, really good shit?
”Det ved jeg virkelig ikke. Jeg er mere til en god stiv drink, hvis du forstår?”
Det gør jeg faktisk ikke helt, og hans underligt insinuerende tonefald og boogie-vrikken med øjenbrynene gør det ikke mere forståeligt. Men vi fortsætter alligevel.
Er det muligt, for politikere at dele deres dope på tværs af idelogiske skel?
”Ja, ja. Det er det helt sikkert!” svarer han og tager en kællingeslurk af sin bourbon, inden han fortsætter. ”Man skulle jo ikke tro det, vel? Men faktisk på trods af et totalt had i folketingssalen, var Jens Rode og Keld Albrechtsen bonkammerater når det kom til dope.”
Seriøst?
”Ja ja. Det var helt vildt! Sommetider når man kom ind på toilettet på anden sal, lød det som om nogen havde startet et støvsuger maraton. Hvis man så åbnede døren, lå Jens og Keld på alle fire og snortede løs fra brættet. De var lige så fornøjede som to små grise uden bekymringer i verden. Det var faktisk smukt på en sær måde…”
Hmm. Ja, sært…Men nu til det vigtige: har du noget prima stof på dig nu?
”Nej, nej. Jeg kan slet ikke lide den slags, men jeg kan da godt ringe lidt rundt, hvis I har lyst til, at party DF style?”
Morten er helt oppe at køre nu og griber efter telefonen, mens jeg konfererer med Mulle, der på nuværende tidspunkt sidder lænet op af væggen og fører en samtale med Dolly Parton om kinesisk udenrigspolitik. Jeg kigger på min trippende ven og siger til Morten, at vi måske skal udskyde det lidt, men han er travlt optaget i telefonen - i gang med arrangere party DF stil: ”Hallo Pia? Har du mere af det gode lort liggende. Jeg tror vi holder fest på mit kontor…”
/Gonzo
No comments:
Post a Comment